Thoughts of – at være ung mor

Thoughts of – at være ung mor

Det er da lidt kliché at starte sin blog ud med et indlæg, der handler om at være ung mor. Men faktum er bare, at det er en realitet for mange – heriblandt mig. Vi oplever det alle sammen så forskelligt, og et eller andet sted er det måske meget rart at vide, at man ikke er helt Palle alene i verden, på det punkt.

Når man som 17-årig annoncere at nu skal jeg altså have et barn, nu skal være mor for et lille menneske, der skal vokse op under mit tag og med min opdragelse – også selvom jeg for kort tid siden forbandede forældre, og alt hvad det indebar. Så er man måske ikke lige så excited for at offentligøre den glædelige nyhed til Gud og hver mand, som man måske ville være hvis man havde lige de år ældre.

For jovist, mit bagland støttede mig, mine venner synes det var fedt, men man skal hele tiden bevise noget. Jeg fik en jordemoder der var tildelt unge mødre, fordi vi åbenbart behøver en anden form for guidning. For mig, gav det mig en følelse af, at det altså ikke var helt så normalt, det jeg havde kastet mig ud i. Jeg følte hele tiden at der var noget jeg skulle bevise – at jeg faktisk godt kunne varetage og overskue, at forevigt skulle passe på mit eget kød og blod.

Men jeg var på samme tid også så priviligeret, netop at have en familie der støttede mig og glædet sig, lige så meget som jeg, hvilket jeg synes er så ufattelig vigtigt, når man står overfor det offentlige forum, og skal forsvarer sin kunnen og sin gøren.

Jeg fødte min ældste datter, Mercedes, 3 måneder efter min 18 års fødselsdag. Det bedste der nogensinde er sket i mit liv – sammen med fødslen af min prinsesse nummer 2, of course. Jeg havde ikke i mit korte unge liv kunne forestille mig, hvor meget kærlighed man egentlig kan rumme. Hele min eksistens værnede nu om mit lille barn, der så uforskyldt var kommet til verden. Jeg blev distanceret fra mine jævnaldrene, for nu var jeg et helt andet sted i mit liv.

Mens jeg levede i min lille familieboble, begyndte mine venner at få deres studenterhuer, tage ud og opleve verden, som om deres liv først rigtig var begyndt nu, mens jeg gik op i hvilken slags grød og mos jeg skulle give mig i kast med næste dag, langt fra færdiguddannet, langt fra klar til at udforske andet end Kvickly’s udvalg af økologiske grøntsager.

Jeg savnede det dog ikke, det der med at skabe sig tosset på det lokale diskotek og spise tømmermænds pizza dagen efter. Men det var som om at det var det folk forventede jeg gjorde, fordi jeg jo var så ung. Men sandheden er bare, at du fra indstiller dig på din nye tilværelse og dit nye liv, og man kigger sig bare ikke tilbage.

Jo ældre M blev, og jo mere jeg beviste at jeg havde styr på den her mor rolle jeg havde påtaget mig i så ung en alder, jo nemmere blev det for folk at forstå. Især da jeg annonceret at lille M, nu altså skulle have sig en lillesøster – Chanel Emilia, der kom til verden da jeg var 20 år gammel. Piben havde en hel anden lyd, for jeg var jo erfaren, jeg havde været møllen igennem før og nu var jeg jo også det ældre.

Idag er M et 6 årigt selvstændigt skolebarn, mens C er et, lige så stædig-selvstændigt, børnehavebarn på 4 år, og begge er de mest fantastiske børn jeg kunne drømme om. Jeg er selvfølgelig stadig ung mor, og det vil jeg altid være – og jeg får da stadig stillet et spørgsmålstegn eller to, omkring mit valg om at blive mor som 18 årig. Men jeg har aldrig ét eneste sekund fortrudt den alder jeg blev mor i, jeg kan ikke forestille mig mit liv skulle være anderledes, end det er nu.

Så shoutout til alle jer unge mødre – unge fædre, unge forældre.

 

 

 

Thoughts of me

Thoughts of me

Ja, hvem havde troet at jeg skulle give mig i kast med sådan et blogger projekt – men ikke desto mindre, så greb jeg muligheden for at få mine thoughts om min hverdag, mine børns hverdag og alt derimellem, delt ud med jer.

Men hvem er Cecilie?

I daglig tale omtales jeg Cille – og mor, of course! Jeg er nemlig mor til mine to mirakler, Mercedes på 6 år og Chanel Emilia på 4 år. Jeg selv er 24 år, en typisk indretnings nørd og arbejder på at blive en typisk sundheds freak – jeg ville elske at nå det punkt i mit liv, hvor jeg kan gå forbi othello lagkagerne, og blive mere henrykt over at få øje på den der fuldkornsalat dér. Det er ét ud af mange mål, som jeg glæder mig til at inddrage jer alle i, og som jeg håber i har lyst til at følge.

Det er fjollet, det er alvorligt, det er kreativt. Jeg byder jer velkommen til thoughts of cecilie. 
Følg også gerne med på min instagram: @_ceciliebjerggaard